Henvisninger

 

Praktiserende læger er speciallæger i almen medicin og dermed uddannede til at tage sig af langt de fleste helbredsproblemer. 

Hvis vi vurderer at dit problem ikke kan klares i almen praksis kan vi henvise videre.

 

Vi kan henvise til hospital, enten til undersøgelse og behandling i et ambulatorium eller til akut eller planlagt indlæggelse. Undersøgelse og behandling på et offentligt hospital er gratis for alle med dansk sygesikringskort.

Hvis du er henvist til et offentligt hospital bliver du indkaldt via e-boks. 

 

Vi kan henvise til en anden type praktiserende speciallæge, f.eks. kirurg eller gynækolog. Konsultationen hos den specifikke speciallæge er i så fald gratis for gruppe 1 medlemmer af sygesikringen. 

Vi kan henvise til behandling hos en fysioterapeut. Der er delvis egenbetaling.

Vi kan henvise til psykolog med sygesikringsoverenskomt i visse krisesituationer. Der er delvis egenbetaling. Læs mere om henvisningskriterierne her: Psykologer (regionh.dk)

Hvis du er henvist til en privatpraktiserende behandler (læge, psykolog eller fysioterapeut) skal du selv kontakte denne og aftale tid.

Du kan fremsøge mulige behandlere via dette link: 

Find behandler

 

Visse sundhedstilbud kræver ikke lægehenvisning, fx rygestopkurser og andre kommunale sundhedstilbud. Der kræves heller ikke henvisning til øjenlæger, øre-næse-hals-læger og kiropraktorer. 

 

Henvisninger kan ikke bestilles via e-konsultation eller over telefonen. En henvisning kræver dialog og undersøgelse og udføres derfor via en konsultation. 

Det er lægen som afgør om en henvisning er fagligt velbegrundet. Lægen har udover ansvaret for den enkelte patient også et samfundsansvar i forhold til vores fælles økonomiske ressourcer.

Ønsker du direkte adgang til alle speciallæger kan du via borgerservice vælge at blive gruppe 2 patient, hvorved du ikke længere er tilknyttet som fast patient i vores klinik. Som gruppe 2 patient er der en egenbetaling for alle ydelser, både hos praktiserende læger og andre speciallæger.