Patientportalen / Min Læge Appen

 

 

Via patientportalen eller appen Min Læge er der mulighed for e-konsultation, elektroniske receptfornyelser og online tidsbestilling. 

Første gang du besøger patientportalen skal du oprettes som bruger vha MitID. Dine børn skal oprettes som brugere i eget cpr-nummer således at henvendelser om børnene sker i rette cpr nummer og journaliseres korrekt. 

E-konsultation er velegnet til korte, konkrete, ikke-akutte spørgsmål - fx prøvesvar. Svartiden er op til 5 hverdage.

E-konsultation er ikke velegnet til komplekse problemstillinger, som kræver dialog og undersøgelse. 

E-konsultation skal ikke anvendes til tidsbestilling. Brug funktionen Online tidsbestilling. Hvis ventetiden på næste ledige Online tid er for lang, bedes du ringe. 

Klinikken tilbyder videokonsultation såfremt det giver mening ift. helbredsproblemet. Eksempelvis til dialog om prøvesvar eller opfølgning på iværksat behandling. Videokonsultation tilgås enten via Min Læge appen eller ved at lægen/sygeplejersken sender et sms-link på et aftalt tidspunkt.